a
loading...

Menneskets visitkort - en verden af skrald

Af Anne Myrup Frost

Hvert år smider vi danskere og mennesker rundt omkring i verden flere tusind kilo skrald i naturen og på gader og stræder. Sodavandsdåser, cigaretskodder, sugerør, plastikposer og emballage fra mad. Listen over uønskede skatte er uendelig lang, og man behøver ikke lede længe for at finde dem. I en radius af 200m fra Randers Amtsavis’ kontor på havnen i Randers gik undertegnede en efterårsdag en tur for at samle skrald. Jeg gik en tilfældig rute langs hovedvejen, på parkeringspladser og gennem små gader og smutveje. Skraldet på billederne er blot et lille udsnit, af det skrald, der blev fundet på den ca. 60 minutters lange gåtur.

Udstyret med handsker og en plastikpose får jeg hurtigt et indblik i, hvilken betydning skrald har for dyrene og planterne. Snegle, edderkopper og andre smådyr har fundet vej ind i affaldet uvidende om, hvor farligt det kan være for dem. Mindre dyr kan blive fanget inde i affaldet, mens større dyr kan træde på det og få skader. Udover det, kan dyrene spise affaldet, som havner i deres mavesække og ikke kan fordøjes.

Det hjemløse skrald er ikke kun en belastning for dyrene og planterne. Skrald, der ligger i naturen og på gaden, har ifølge undersøgelser en negativ effekt på menneskers humør. Flere påpeger, at de, hvis de er ude at løbe, lufte hunden eller på anden vis begiver sig udenfor deres hoveddør og ser noget skrald, bliver påvirket negativt af synet.

Det er dog ikke kun overfladisk, at henkastet skrald kan være til gene. Alt afhængig af materialet kan noget skrald være flere år – i nogle tilfælde flere århundrede – om at blive nedbrudt. I den proces kan det afgive flere giftige stoffer, der ender i jorden, naturen og i værste fald i vores drikkevand. Vores job er derfor ikke kun at stoppe med at smide affald i nutiden, men også at få gjort rent efter folk, der har smidt skrald i fortiden.

Heldigvis er jobbet med at rydde op godt i gang. Ser man på det med danske øjne, bliver der hvert år indsamlet flere kilo skrald ved hjælp af mange forskellige initiativer på tværs af organisationer. På et globalt plan er man i gang med at kæmme verdenshavene for affald. Hvad end affaldsindsamlingen sker i Randers Havn eller i Stillehavet, hjælper det. Jo mere affald, der bliver indsamlet, smidt ud eller genbrugt, jo sundere en jord kan vi leve på og give videre fremtidige generationer.

This story was made while I was an intern at Randers Amtsavis, January 2020, and might become a bigger project some day.

Ved fortsat at bruge webstedet accepterer du brugen af cookies. mere information

Cookie-indstillingerne på dette websted er angivet til "Tillad Cookies" for, at give dig den bedst gennemgang og oplevelse af siderne. Hvis du fortsætter med at bruge webstedet uden at ændre dine Cookie indstillinger eller du klikker på "Accepter" nedenfor så samtykke du til dette.

Luk